• Tlf. 50 50 37 73
  • Email: kontakt@sikkereshop.dk
  • Login

Fortrydelsesret & Returnering

Definition: Fortrydelsesretten er til for, at du som forbruger har mulighed for at ombestemme dig efter du har foretaget et køb. Ved internethandel kan du ikke se og føle på varen før du har modtaget den i modsætning til en fysisk forretning. Derfor er der som udgangspunkt 14 dages returret når du køber på varer over internettet. Dog er det ikke altid helt så simpelt som det lyder, da der er lang række scenarier og varetyper, der skal tages højde for. Det vil du få beskrevet nedenfor.

Forhandlerens oplysninger vedrørende fortrydelse

Det er forhandlerens pligt at oplyse dig om retningslinjerne fortrydelse af den købte vare. Som udgangspunkt har du 14 dages returret på varer købt i en internetforretning, hvis ikke andet tydeligt fremgår. Det er også forhandlerens ansvar at give dig oplysninger om fortrydelse i et format, som du kan gemme til senere reference.

Forhandleren skal oplyse dig følgende:

  • Hvor længe din fortrydelsesret varer.
  • Hvis fortrydelsesretten ikke gælder for varen.
  • Hvordan du benytter din fortrydelesesret.
  • Situationer hvor fortrydelsesretten kan borfalde.
  • Hvorvidt du selv skal betale for returforsendelsen.

Fremgår det ikke af fortrydelsesretten, kommer du ikke til selv at hæfte for værdiforringelse af varen, hvis du eksempelvis har taget varen i brug (Dog må varen ikke være beskadiget af køber.).

Køb uden fortrydelsesret

Når du handler på nettet er der en række varer, hvor du ikke har fortrydelsesret. Nedenfor kan du se en liste med tilfælde, hvor fortrydelsesretten ikke gælder.

  • Varer der specielt er fremstillet til dig.
  • Køb for mindre end 350 kr. udenfor forhandlerens forretningssted. Eksempelvis homeparty. Her gælder det dog at du skal have din vare med det samme.
  • Avis- og bladabonnementer. Her gælder reglerne for abonnementer i stedet.
  • Køb, leje og opførelse af bygninger.
  • Online spil med pengeindsats.
  • Hvis du har brugt forseglingen på visse typer varer. Dette gælder for varer, hvor varens stand afhænger af om forseglingen er fuldkommen.

Hvornår fortrydelsesperioden starter og ophører

Fristen for hvornår fortrydelsesperioden ophører afhænger af hvordan du fået leveret din vare.

  • Modtager du en samlet ordre starter fortrydelsesperioden, så snart du har modtaget din ordre.
  • Er din ordre opdelt gælder fortrydelsesperioden først når du har modtaget den sidste vare på ordren.
  • Er der tale om en tjenesteydelse startet fortrydelsesperioden, så snart aftalen er indgået.
  • Ikke fysisk produkt, som f.eks software. Her starter fortrydelsesperioden, så snart aftalen er indgået.
  • Oplyser du forhandleren, at du ønsker at fortryde dit køb indenfor 14 dage, har du yderligere 14 dage til at få returneret til forhandler.

I alle tilfælde gælder det, at fortrydelsesperioden ikke starter før du har modtaget de endelige oplysninger vedrørende købet. Modtager du ikke oplysningerne vil din fortrydelsesfrist være 1 år og 14 dage.

Fremgangsmåde når du fortryder køb af en vare

Som udgangspunkt er det bedst, at bruge forhandlerens egen fortrydelsesformular. Men du kan også gøre som vist nedenfor.

  1. Orienter forhandleren om at du ønsker at returnere din vare senest 14 dage efter modtagelse.
  2. Send varen retur senest 14 dage efter du har informeret forhandler om, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret.
  3. Du skal senest have dine penge retur 14 dage efter du har informeret forhandleren om returforsendelsen eller når forhandleren har modtaget varen. Du skal have det oprindeligt betalte beløb for varen tilbage og på samme måde som de blev betalt

Det skal du kunne bevise

Det er din opgave at bevise overfor forhandleren, at forhandleren er blevet informeret om fortrydelsen. Det er også dig der skal bevise, at pakken er blevet returneret i form at evt. kvitteing fra posthus eller lignende. Du skal selv betale for returforsendelsen.

Forhandleren kan tillade sig

At fratrække ekstra udgifter for forsendelse, hvis kunden selv har valgt en dyere forsendelsesmetode end billigst mulige forhandler tilbød ved bestilling. Forhandleren kan også fratrække beløb for forringelse, hvis varen bærer bærer præg af at have været brugt udover, hvad man må i en butik.

Varens stand

Ved modtagelse må varen gerne åbnes, så du kan undersøge den ligesom , hvis du stod i en fysisk butik. Du må dog ikke tage varen i brug. I tilfælde at dette bortfalder fortrydelsesretten. Eksempelvis må du gerne prøve tøj, men ikke tage det på på arbejde. Hvis varen er beskadiget eller forringet ved returmodtagelse er det op til forhandleren, at vurdere forringelsen. Derfor er det vigtigt, at varens stand er intakt, så den kan sælges videre til en anden kunde.

Vær opmærksom på, at visse plomberede varer, hvor emballagen er brudt af kunden, ikke kan fortrydes. Dette gælder for varer, hvor varens stand og holdbarhed direkte afhænger af emballagen.

Kunden er ansvarlig for varens stand indtil forhandleren modtager den retur

Bliver varen skadet eller forsvinder under returforsendelsen er det kundens ansvar. Først når forhandleren har modtaget varen retur er det igen forhandlerens ansvar. Forringelse af varen under returforsendelsen skal derfor dækkes af kunden.

Hvis kunden ikke afhenter varen på forsendelssted

For at du kan benytte din fortrydelsesret kan du ikke længere undlade at afhente varen eller sende den retur uden fø'rst at aftale det med forhandleren.
Det er kundens ansvar at bevise, at forhandleren er blevet informeret om dette.

 

 

 

Log ind Ansøg om medlemskab Handelsbetingelser
Array